White African

I lørdags lancerede Det Poetiske Bureaus Forlag noget så sjældent for en sydafrikansk digtsamling i dansk oversættelse. Det drejer sig om All and Everything af Kobus Moolman.  På dansk hedder bogen "Alt og Alting" med undertitlen Scene fra et vinterlands marker. Det er egentlig en meditativt langdigt, som nu har fået sin danske tvilling.  Udgivelsen kan bestilles direkte fra forlagets webshop . For der der har lyst til at komme backstage og lære noget mere om arbejdet med oversættelse, gendigtning eller hvordan man føder en tvilling mere flere års forsinkelse, henvises til dette essay fra februar måned i online tidsskriftet " Den Smalle Bog "  Hvis man spoler til minut 33:30 i podcasten nedenfor kan man lytte til en kortere version af essayet, som blev sendt første gang på Tremella Radio den 8.februar 2022 (episode 12 af " Foreignness and Friendship ")). 

      Samtidskunsten ved en skillevej "Den legendariske udstilling Documenta midt i Tyskland og i midten af Europa tog denne gang mere form af en festival end en kunstudstilling. Kunsten opløstes og publikum skulle lede efter værkerne og den individuelle kunstner, men måske stilles der i samme åndedrag også spørgsmål ved publikums rolle. Den besøgende i Kassel var ikke længere bare en gæst, som kunne komme og bevare sin anonymitet, men gæsten var i Kassel transformeret til en deltager i sociale eksperimenter. Det har provokeret mange kunstkritikere og kulturjournalister – også de blev tvunget til at være noget andet, end de plejede at være." Venstrefløjens medie "Solidaritet" har publiceret min analyse af, hvor samtidskunsten er på vej hen. Redaktør Morten fra Solidaritet kalder meget rammende artiklen for "kunstanmelder Morten Ranums en tour de force gennem årets store kunstudstillinger". Læs hele analysen her Lyt også podcast-versionen (oprindeli...

  Hver eneste dag får jeg kastet racemæssige stigmatiseringer i ansigtet. I East London er det altid en hvid man, jeg tilfældigt falder i en samtale med, om end jeg forsøger at modvirke, at race og hudfarve skulle gøre en forskel. Min familie er sort, selvom jeg ikke tænker på det. Kun når min kone bruger vendinger som ”black families” og ”black culture”, vågner jeg op. Jeg beder hende være konkret, men hun fastholder, at forskellene eksisterer, og jeg kan ikke indvende noget, hvorefter jeg refererer til den amerikanske forfatter Ta-Nehisi Coates bog ”Between the World and Me”. Bogen er skrevet som et brev til Coates’ nu næsten voksne søn. Coates’ egen far var et aktivt medlem af ”De Sorte Pantere”, og han voksede op i et sort, stærkt politiseret miljø i Philadelphia. Opvæksten var domineret af frygt, vold, korporlig afstraffelse og et indædt had til hvide mennesker. Coates viser, hvordan frygt gennemsyrede alt. Der er et interessant sammenfald mellem de sor...

   DAKAR -  DAG III Jeg bruger denne mandag til at vandre rundt i kvarteret hvor jeg også bor - i Ngor Almadies. Søndag passerede i næsten ubemærkethed, men jeg sad og kiggede ud over havet og øen Ngor. Imens drak jeg en tonic og spiste to  lidt for tørstegte fiske filetter. Det er stadigvæk tidligt på formiddagen. Temperaturen er endnu ikke steget og der er en friskhed i luften. Jeg beslutter mig at stå tidligt op de kommende dage. På et tidspunkt efter at have passeret en Shellstation vikles jeg ind i et system af nogle meget smalle gader. Det minder mig lidt om den gamle bydel i Mombasa. Jeg er hele tiden i tvivl om jeg er på vej ind gennem en privat indgang til en bygning. Ind imellem stopper jeg op og overvejer om jeg bør fortsætte eller vende om og tage en anden passage.  Ligeså hurtigt som jeg blev hvirvel ind i vrimlen, står jeg nu et mere åbent sted. Jeg bliver mødt af en overdækket rød løber, men scenen er forladt og møblerne ligger hulter til bulter. ...

DAKAR - DAG I Der er den sandsynlighed at jeg kommer til at formulere mig en kende arrogant. Det kan ikke udgås når man står i en lang kø i Københavns Lufthavn og kigger rundt på alle de andre rejsende og overvejer hvem de er og hvor de skal hen og hvorfor. Hvor skal de rejse hen og hvad bidrager deres rejse til? Det er underforstået at min egen er meget vigtig. Jeg kommer til at savne pandemien, hvor der var bedre plads til armbevægelser. Det er her i den sidste sætning at arrogancen spirer frem! Jeg fanger mig selv i en tanke. Hvor jeg hader de andre. De som rejser men bare er parasitter uden at bidrage med noget. Lufthavnene er fyldt med dem. Vores "grace" periode er ovre. Jeg vil have pandemien tilbage. Nu står vi i lange køer, men hvad er formålet?  I flyet sidder en pilot i civil og taler med et amerikansk par. Hvorfor taler amerikanere så grimt? Det lyder som om det er med vilje - de giver indtryk af at de lider, men vi ved godt at de ikke kan gøre for det.  En overfyl...

  “And true, sometimes it seems that anger alone keeps me alive; it burns with a bright and undiminished fl ame. Yet anger, like guilt, is an incomplete form of human knowledge. More useful than hatred, but still limited. Anger is useful to help clarify our differences, but in the long run, strength that is bred by anger alone is a blind force which cannot create the future. It can only demolish the past. Such strength does not focus upon what lies ahead, but upon what lies behind, upon what created it — hatred. And hatred is a deathwish for the hated, not a lifewish for anything else.” Audre Lorde: “Eye to Eye: Black Women, Hatred, and Anger” dette essay om vrede findes også som podcast Jeg er opvokset i en dansk middelklassefamilie, og jeg har altid været vred på alt og alle. Ofte har jeg citeret mig selv for at sige: ”Det er alle de andre, der er nogle idioter”. Jeg vil ikke sige, at jeg har haft det godt – eller været lykkelig, om du vi, men lykke har heller aldrig r...

 I miss being with an urban girl we would have made love under the Jacaranda trees in Rosebank off road from consumerism.   It is neither spring nor autumn nevertheless the flower blossom.   It is a rare possibility in the middle of the buzzing activity of Jozi and Joburg but we are angels moving with another velocity.   Speed define our experience if you move with a very much slower pace  than everyone around you then you become invisible.   Lyt til FREMMEDHED OG BEKEDNTSKAB på TREMELLA RADIO tirsdage kl.19.00.. ..eller podcast når som helst