White African

In this month of September I am traveling around in Tanzania, Uganda and Kenya between different festivals. Until now I have been to Arusha, and in the moment of writing I am in Nairobi trying to catch my breath between two very different festivals. My voyage is supported by blue collar jobs in Denmark and private sponsors within the family. Kunst og mode er måske ikke det umiddelbare indtryk af turistbyen i Nordtanzania, hvor mange hvide mænd og kvinder valfarter til for at tage på safari i områdets nationalparker, men byen huser flere forskellige kulturfestivaler og er kendt som hiphop byen i Tanxania Jeg er taget til Arusha for at opleve Jambo-festivalen. Kort tid før min afrejse får jeg at vide at festivalen er blevet udskudt. Da jeg allerede har planlagt en rundrejse i Tanzania, tager jeg imod tilbudet fra festivalens arrangører om at jeg kan komme til Arusha alligevel og møde dem. Jeg havde mødt den ene af dem, Malik Sufiani, da jeg deltog i musikfestivalen Sauti za Busara på...

I am currently in Tanzania for the Busara Festival in Zanzibar. Therefor I am telling you what I see, but I will show no pictures, because they would not make you see what I see, not that I see something extraordinary, but I see what I see and you have your own eyes. The music has begun and I am trying to get at grip of things. Does this remind me of what I have previously seen? The festival is a lot smaller than I anticipated. And here are way too many wazungus. Her er rigtig mange bazungus, men det er der jo altid på Zanzibar. Festivalen er lille. Det hele minder mig lidt om ”Jam on the Green” i Kampala. Det var en jam-session som foregik hver mandag gennem mange år i Kampala. Mandag var den eneste dag hvor musikerne i byen ikke havde jobs. Derfor blev jam-session mandag aften et tidspunkt hvor de kunne slappe af og spille sammen med hinanden på kryds og tværs. Efterhånden blev det også til et større hangout for alle andre i byen. Det var en slags social club. En gang o...