Arusha: kunsthåndværk, musikkultur og modeshow
In this month of September I am traveling around in Tanzania, Uganda and Kenya between different festivals. Until now I have been to Arusha, and in the moment of writing I am in Nairobi trying to catch my breath between two very different festivals. My voyage is supported by blue collar jobs in Denmark and private sponsors within the family.
Kunst og mode er måske ikke det umiddelbare indtryk af turistbyen i Nordtanzania, hvor mange hvide mænd og kvinder valfarter til for at tage på safari i områdets nationalparker, men byen huser flere forskellige kulturfestivaler og er kendt som hiphop byen i Tanxania
Jeg er taget til Arusha for at opleve Jambo-festivalen. Kort tid før min afrejse får jeg at vide at festivalen er blevet udskudt. Da jeg allerede har planlagt en rundrejse i Tanzania, tager jeg imod tilbudet fra festivalens arrangører om at jeg kan komme til Arusha alligevel og møde dem. Jeg havde mødt den ene af dem, Malik Sufiani, da jeg deltog i musikfestivalen Sauti za Busara på Zanzibar i februar. Malik Sufiani er festvialens manager.
Jambo-festivalen er en af flere festivaler i Arusha. Byen huser også Arusha African Film Festival – og har et sprudlende hiphop-miljø, der også omfatter såvel breakdance som spoken word.
Fredag aften har jeg en aftale med Malik og hans to kolleger. Først taler jeg en times tid med Malik. Vi taler også om Sauti za Busara og hans forestående rejse til Europa, hvor han blandt andet skal deltage i Womex Festival i Budapest.
Malik fortæller, at Jambo Festival startede som en udstilling af kunsthååndværk knyttet til en Business Fair. Det kom til at fungere som en platform, hvor folk kunne præsentere og sælge deres kunsthåndværk. Dette selvorganiserede event voksede hurtigt. For at kunne vareatge sikkerheden følte arrangørerne sig tvunget til at afskærme området og tage entre. Malik fortæller at det tidsmæssigt faldt samme med en periode med sikkerhedsproblemer i hele regionen pga. terrortrusler. Dermed ændrede eventet karakter til at blive en egentlig festival, der ikke kun omfatterede kunstværk. Det var begyndelsen til Jambo-feastivalen i sin nuværende form med musik, dans, mode og kunsthåndværk. Men festivalen undergår hele tiden dynmisk forandring.
Maliks kollega, som er formand for Jambo, fortæller at netop i år har de besluttet at selvstændiggøre den del af festivalen, der handler om tøj og mode. Han beskriver herefter Jambo som en række produkter, som alle bedrager til The Big Jambo. Udover Jambo Fashion Affair, som blev afhholdt i juni måned, er der et nyt initiativ unnder opsejling, som de kalder Supernova. Supernova er jo betegnelsen for den eksplosion som skabte jordens oprindelse. Jambo-festivalens supernova er et musikalsk eksperiment med moderne musik. Supernova kan således ses som en pendent til Drum Feast, som hele tiden har været en bestanddel af festivalen. Drum Feast præsenterer traditionel musik.
I deres beskrivelsen af Jambo Festival skinner det hele tiden igennem, at festivalen er en platform i ligeså høj grad som det er en kulturfestival. De tænker rigtig meget over organisation og proces. Det er vigtig for dem at fortælle, hvordan de tænker festivalen som del af noget større og mere end blot en festival i Arusha. De nævner tre byer med hver sin fesival i tre forskelle weekender i september måned, som de argumenterer for hænger uløseligt sammen: Bayimba International Festival of the Arts i Kampala, Sondeka Festival i Nairobi og Jambo Festival i Arusha. Fælles for de tre festivaler er at de ikke kun præsenterer kunst og kultur, men de interesserer sig også eksplicit for, hvor man kan stimulere og facilitere kunstneriske og kulturelle forandringsprocesser.
Deres beskrivelse af de de tre festivaler danner en region, der ikke omfatter Dar Es Salaam, og jeg kan ikke lade være med at tænke om der er en specielt grund til det. Da jeg spørger dem, mener de ikke at det skyldes en afskrivning eller bevidst afstandtagen til Dar, men de pointerer at Nairobi geografisk set ligger meget tæt på Arusha. Mest af alt opfatter de dees orientering mod Nairobi og Kampala som tilfældig – og at det er der de har flest samarbejdspartnere. I samme forbindelse taler vi om kulturelle forskellige mellem det nordlige Tanzania og kysten omkring Dar med dens langt mere arabisk prægede kultur, uden at der kommer nogen præcis konklusion ud af den sammenligning.
Ordet Jambo giver mig bestemte associationer. Min begrænsede viden om swahili til trocds undrer det mig at de har valgt det navn for festivalen. Jambo er en forkortet form af en almindelig hilsen på swahili (forkortelse af hujambo). Jambo bruges efter sigende over for turister som ikke forventes at kunne tale swahili. Men jeg får at vide at jambo har en dobbelt betydning. Det betyder også et event, at noget finder sted. Som sådan er navnet for festivalen meget præcist. Malik siger imidlertid også, at de har ønsket at spille på ordets dobbelte betydning. Alle kender ordet Jambo. Dermed fungerer det som en god eye-catcher såvel lokalt som internationalt.
Kunst og mode er måske ikke det umiddelbare indtryk af turistbyen i Nordtanzania, hvor mange hvide mænd og kvinder valfarter til for at tage på safari i områdets nationalparker, men byen huser flere forskellige kulturfestivaler og er kendt som hiphop byen i Tanxania
Jeg er taget til Arusha for at opleve Jambo-festivalen. Kort tid før min afrejse får jeg at vide at festivalen er blevet udskudt. Da jeg allerede har planlagt en rundrejse i Tanzania, tager jeg imod tilbudet fra festivalens arrangører om at jeg kan komme til Arusha alligevel og møde dem. Jeg havde mødt den ene af dem, Malik Sufiani, da jeg deltog i musikfestivalen Sauti za Busara på Zanzibar i februar. Malik Sufiani er festvialens manager.
Jambo-festivalen er en af flere festivaler i Arusha. Byen huser også Arusha African Film Festival – og har et sprudlende hiphop-miljø, der også omfatter såvel breakdance som spoken word.
Fredag aften har jeg en aftale med Malik og hans to kolleger. Først taler jeg en times tid med Malik. Vi taler også om Sauti za Busara og hans forestående rejse til Europa, hvor han blandt andet skal deltage i Womex Festival i Budapest.
Malik fortæller, at Jambo Festival startede som en udstilling af kunsthååndværk knyttet til en Business Fair. Det kom til at fungere som en platform, hvor folk kunne præsentere og sælge deres kunsthåndværk. Dette selvorganiserede event voksede hurtigt. For at kunne vareatge sikkerheden følte arrangørerne sig tvunget til at afskærme området og tage entre. Malik fortæller at det tidsmæssigt faldt samme med en periode med sikkerhedsproblemer i hele regionen pga. terrortrusler. Dermed ændrede eventet karakter til at blive en egentlig festival, der ikke kun omfatterede kunstværk. Det var begyndelsen til Jambo-feastivalen i sin nuværende form med musik, dans, mode og kunsthåndværk. Men festivalen undergår hele tiden dynmisk forandring.
Maliks kollega, som er formand for Jambo, fortæller at netop i år har de besluttet at selvstændiggøre den del af festivalen, der handler om tøj og mode. Han beskriver herefter Jambo som en række produkter, som alle bedrager til The Big Jambo. Udover Jambo Fashion Affair, som blev afhholdt i juni måned, er der et nyt initiativ unnder opsejling, som de kalder Supernova. Supernova er jo betegnelsen for den eksplosion som skabte jordens oprindelse. Jambo-festivalens supernova er et musikalsk eksperiment med moderne musik. Supernova kan således ses som en pendent til Drum Feast, som hele tiden har været en bestanddel af festivalen. Drum Feast præsenterer traditionel musik.
I deres beskrivelsen af Jambo Festival skinner det hele tiden igennem, at festivalen er en platform i ligeså høj grad som det er en kulturfestival. De tænker rigtig meget over organisation og proces. Det er vigtig for dem at fortælle, hvordan de tænker festivalen som del af noget større og mere end blot en festival i Arusha. De nævner tre byer med hver sin fesival i tre forskelle weekender i september måned, som de argumenterer for hænger uløseligt sammen: Bayimba International Festival of the Arts i Kampala, Sondeka Festival i Nairobi og Jambo Festival i Arusha. Fælles for de tre festivaler er at de ikke kun præsenterer kunst og kultur, men de interesserer sig også eksplicit for, hvor man kan stimulere og facilitere kunstneriske og kulturelle forandringsprocesser.
Deres beskrivelse af de de tre festivaler danner en region, der ikke omfatter Dar Es Salaam, og jeg kan ikke lade være med at tænke om der er en specielt grund til det. Da jeg spørger dem, mener de ikke at det skyldes en afskrivning eller bevidst afstandtagen til Dar, men de pointerer at Nairobi geografisk set ligger meget tæt på Arusha. Mest af alt opfatter de dees orientering mod Nairobi og Kampala som tilfældig – og at det er der de har flest samarbejdspartnere. I samme forbindelse taler vi om kulturelle forskellige mellem det nordlige Tanzania og kysten omkring Dar med dens langt mere arabisk prægede kultur, uden at der kommer nogen præcis konklusion ud af den sammenligning.
Ordet Jambo giver mig bestemte associationer. Min begrænsede viden om swahili til trocds undrer det mig at de har valgt det navn for festivalen. Jambo er en forkortet form af en almindelig hilsen på swahili (forkortelse af hujambo). Jambo bruges efter sigende over for turister som ikke forventes at kunne tale swahili. Men jeg får at vide at jambo har en dobbelt betydning. Det betyder også et event, at noget finder sted. Som sådan er navnet for festivalen meget præcist. Malik siger imidlertid også, at de har ønsket at spille på ordets dobbelte betydning. Alle kender ordet Jambo. Dermed fungerer det som en god eye-catcher såvel lokalt som internationalt.
Comments