I Sydafrika kan ingen sætning udtales uden antydning af race: I roklubben, supermarkedet og på restauranten suges vi magnetisk ind i vores egen race i Sydafrikas stadig opdelte samfund.

-

 


Hver eneste dag får jeg kastet racemæssige stigmatiseringer i ansigtet. I East London er det altid en hvid man, jeg tilfældigt falder i en samtale med, om end jeg forsøger at modvirke, at race og hudfarve skulle gøre en forskel.

Min familie er sort, selvom jeg ikke tænker på det. Kun når min kone bruger vendinger som ”black families” og ”black culture”, vågner jeg op. Jeg beder hende være konkret, men hun fastholder, at forskellene eksisterer, og jeg kan ikke indvende noget, hvorefter jeg refererer til den amerikanske forfatter Ta-Nehisi Coates bog ”Between the World and Me”.

Bogen er skrevet som et brev til Coates’ nu næsten voksne søn. Coates’ egen far var et aktivt medlem af ”De Sorte Pantere”, og han voksede op i et sort, stærkt politiseret miljø i Philadelphia. Opvæksten var domineret af frygt, vold, korporlig afstraffelse og et indædt had til hvide mennesker. Coates viser, hvordan frygt gennemsyrede alt.

Der er et interessant sammenfald mellem de sortes vilkår i USA og udviklingen i Sydafrika. Eller måske er kampen for sortes frihed og rettigheder bare ikke nået særlig langt, fordi der står nogle grundlæggende forhold og interesser i vejen.

Coates vil forklare sin egen opvækst og forberede sønnen på, hvordan verden reagerer på en ung sort mand. Undervejs indser han, at han befinder sig i et dilemma. Hvis han understreger forskellen på at være sort og hvid i USA, medvirker han til at fastholde racemæssige uligheder og konflikter. Men hvis han undlader det, frygter han for sin søns sikkerhed og vil bebrejde sig selv, hvis sønnen en dag bliver skudt af en hvid politibetjent.

I Sydafrika befinder jeg mig i Coates’ dilemma. Vi må tage hensyn til racemæssige forskelle, fordi de eksisterer, men derved fastholder og vedligeholder vi dem. Min kone og jeg er konstant fanget i spørgsmål om race, fordi det er et uomgængeligt vilkår for vores tilværelse. Hun voksede op under apartheid, og racemæssig adskillelse og racekonflikt løber i hendes blod. Hele hendes omgangskreds er steget op i samfundets rækker som eksempler på en privilegeret sort middelklasse.

Læs videre på Globalnyt: 
https://globalnyt.dk/i-sydafrika-kan-ingen-saetning-udtales-uden-antydning-af-race/

Artiklen findes i forskellige længder. Her via overstående link findes den korte version, som fik lov til at komme gennem nåleøjet hos Globalnyt. Antydning af race er nok et mildt ord. En længere version kan læses længere nede på eller inde i denne blog: http://thewhiteafrican.blogspot.com/2021/05/apartheid-er-en-fortsat-virksom.html

 

Comments

Post a Comment

Popular posts from this blog

Bazungus in Kampala

-
For a decade or so I have been coming and going to Kampala - a truly African City as close to the heart of Africa as you will ever get. That was probably what also the British were thinking when they build the railroad from the coast of Mombasa all the way to the border of Congo. During my time in Kampala (a place that I can sincerely say that I love) I have thought about being a white man among black men and women. Although I never seem to come up with good conclusions or answers, then it has given me ever lasting joy. I have always tried to be one of the crowd. Maybe not the most obvious ambition. My gratitude for the way I have been treated has always been tremendous. I have very rarely, if ever, been in a place, where people around me treated me with so much kindness, hospitality and respect as in Kampala. This is one of the many reasons why I call Uganda my African home. Recently I have come across Nada Andersen via Facebook. She is worried about the relationship between Ug...
Read more

Africa does not exist

-
Image
Jeg er blevet mere og mere træt af betegnelsen Afrika. Ikke alene er det en stærkt generaliserende betegnelse for et stort geografisk område, men anvendelsen af Afrika virker også stigmatiserende. Måske burde vi derfor tænke os mere om, når vi bruger ordet. The notion of Africa is getting more and more on my nerves. There is something problemtic about how we in the western world perceive places on the African continent and the people who live there. I have just finished reading the novel "Il faut beaucoup aimer les hommes" (One must care much for men) written by Marie Darrieussecq. The male character Kouhouesso, a man from Congo, says "Africa does not exist". It is his response to his French lover Solange, when she declares that she wants to go to Africa. She insists and "he laughed his perculiar and sharp laughter, which sounded like he had borrowed it from another body". Thereafter he continues: "Africa is a fiction created by anthropoligists. T...
Read more

26/3 07 The Library (cont)

-
To my newer readers I shall provide a short summary. I have not yet approached you with this story. To my older readers I apologise for this repetion. Although even in a short compressed version there might be additional knowledge due to the power of words. What we usually call the cracks of language. The summary will squeeze hidden experience by sucking these small and thiny pockets. In Tanzania I met a man working for the Danish Foreign Ministry. At the time I was wondering why these state advisors seem so much more reasonable and sincere than all the NGO people who are supposed to be critical and progressive but are not. I began to queston the intention of my NGO employer. I never knew his name and we did not meet again. We only shared dinner one evening. He spoke to me and I to him. When he learnt that I was going to Kampala he felt the urge to tell about a book telling the colonial history of East Africa. He could not remember the exact title or even the name of the author. He sup...
Read more

Meeting Uganda and "the other"

-
Image
Performance of poetry and narrative with reflexions about meeting the ‘other’; what does not make immedeate make any sense, and how it crushed my previous world view and riped every imagination of belonging into pieces. Jeg forstår ikke de signaler      som bæres på snefnug      der daler fra himlen      eller haglslags rids      i huden Langt bedre forstår jeg      troperegnens korporlige      sjaskvåde kys på kroppen      og solens ubarmhjertige      angreb ved Ækvator Geografisk placering      tjener ikke som forklaring Mine gerninger      har deres eget liv      hinsides godt og ondt (Vinterdrømme, 2014) For 15 år siden rejste jeg til et sted, jeg ikke tidligere havde ønsket at tage til, nogensinde drømt om at skulle b...
Read more

Et brev om privilegium

-
Image
    "Privilege is an Aggressive form of Amnesia”   I denne tid opstår ny information om verden. Jeg modtager det direkte i mit feed om morgenen. Det betyder ikke at verden forandrer sig, men jeg får nye venner, og de, jeg allerede havde viser nye sider af sig selv. Mest gode sider.   En af de mange morgener møder jeg Elisa Gonzalez, som ved meget om polsk poesi, selvom hun er inkarneret NewYork’er og har sine rødder i Las Americas.   Hun taler om en polsk digter som jeg ikke kender og hvis navn jeg allerede har glemt om end det minder mig om en polsk humanist jeg engang arbejdede sammen med. Til sidst læser hun sit eget digt op. Det er et fejlslagent forsøg på at skrive om privilegium, men en enkel verselinje vil ikke igen forlade mig. Hun siger, at privilegie er en aggressiv form for hukommelsestab. Kun det menneske der har prøvet at miste forstår hvad det vil sige ikke at have. Jeg har levet længe med race og hudfarve som daglig...
Read more