White African

A few weeks ago I wrote a review of Koleka Putumas book “Collective Amnesia”. It was translated into Danish last year and published by the small press “Rebel With A Cause”. While I was reading the Danish version of the book I felt a disturbance. I wanted to go to the source – to read the original. But does the original exist? Isn’t everything just a copy of something else? It made me think about definitions of translation. For me a translation ought to be perceived as an independent piece of art. The transcript of text from one language to another is not a simple and innocent process. I reject the notion that a translated poem mirrors the original written poem, because a poem can only be written in another language through a transformation. But a successful translated poem has to be true to the intention of the poet and loyal to the language of the poem. What does this really mean? A translated poem must capture a similar bodily, psychological and linguistic sensation f...

Thomas Bobergs 450 sider lange bog ”Africana” kradser lige nøjagtigt i overfladen, mens den halser videre til nye steder og andre mennesker. Den bringer ikke på nogen måde læseren bare i nærheden af den vilde, flimrende og sansemættede roman om kontinentet, som den postulerer at være. Denne artikel er en udvidet udgave af min tidligere bogpost fra marts måned om debatten om Africana. Nu har jeg integreret en egentlig anmeldelse af bogen. Der er gået et antal måneder fordi jeg gerne ville gøre mig fri af debatens virak, så jeg kunne forholde mig til bogen alene, hvilket imidlertid ikke har kunnet lade sig gøre.  En forkortet udgave af denne artikel - uden mine egne rejseerfaringer - er publiceret via Mediehuset Solidaritet: https://solidaritet.dk/ ”Africana” udkom den 6. marts 2019 på Gyldendal og bliver betegnet som rejseroman. I romanen følger vi Boberg på rejser til Etiopien og Gambia fra 2013-18 sammen med kæresten Rebecca og andre rejsekammerater. Mange...

  Litteraturredaktør Peter Nielsen om debatten om Boberg I begyndelsen af marts udkom ”Africana”. Her i de første par uger har det været svært at få lov til at læse bogen for den virak, der har været i medierne om Bobergs bedrift. For at kunne få lov til at læse Bobergs rejseroman bliver jeg nød til at rydde scene for svulstige superlativer og tunge (tomme) begreber. De fleste anmeldelser har rost Boberg til skyerne. Litteraturredaktør Peter Nielsen ved Information har endda skrevet, at Boberg giver stemme til Afrika. Det har fået mange til at fare i blækhuset for at trække så store veksler, og i nogle tilfælde har kritikken været kædet samme med, at Boberg som hvid mand på rejse i to forskellige lande skulle kunne give stemme til et helt kontinent. Kritikken er blevet hårdhændet afvist af såvel Peter Nielsen som Boberg selv og tilsidesat som identitetspolitik. Deres pointe er, at det ikke bør diskvalificere Bo...