White African

  I mere end 10 år har jeg stillet spørgsmålstegn ved det kontinentale, kontinentale begreber og forestillingen om Afrika og Europa. Jeg opfatter det som koloniale fantasier. Hvis vi fortsætter med at bruge dem, gør vi os også skyldige i at fortsætte historisk produceret ondskab. I næsten ligeså lang tid har jeg haft et citat fra Achille Mbembe's hovedværk "Critique de la raison négre" stående øverst på min blogs forside.  "When one say the word 'Africa,' one generally abdicates all responsibility. The concept of wrongdoing is evacuated on principle. It is presupposed as well that nonsense is constitutive, from the beginning, of the word itself. In other words, to say 'Africa' always consists in constructing figures and legend - it matters little which ones - on top of an emptiness". Achille Mbembe, in: Critique of Black Reason, Chapter 2, The Well of Fantasies, page 51-52  Værket blev udgivet på fransk i 2013, men oversat engelsk i 2016 me...

Vi præsenterer her to spritnye samtale fra Cape Town. I denne nye sæson fra "Foreignness and Friendship" vil alle nye podcast være bonus tracks. Det er slut med lange månedlige tilbagevendende udsendelser. Den nye tid kalder på kortere formater, hvor vi vil være endnu mere rap i replikken Kobus Moolman, forfatter til langdigtet "All and Everything", udgivet i dansk oversættelse i 2022. Hans nyeste digtsamling "Fall Risk er netop udkommet på forlaget uHlanga i Sydafrika.    Her ses Khanyisile Mbongwa åbne Stellenbosch Triennale.

  Kære Alle Vi ønsker godt nytår med denne nytårshilsen, som har været publiceret via Solidaritet henover juledagene og nytår. Den handler om oplevelser som jeg har haft i Sydafrika de sidste 2 år. I: https://solidaritet.dk/sydafrika-en-spraekke-i-tiden-aabner-sig-3/ II: https://solidaritet.dk/sydafrika-en-spraekke-i-tiden-aabner-sig-2/ III-V: https://solidaritet.dk/sydafrika-en-spraekke-i-tiden-aabner-sig/   Vi anbefaler også "En løjtnants beretning", hvor Michael Schølardt fortæller om et langt liv en venstrefløjens tjeneste: #1: Kan man bare gå på pension? #2: En beretning fra avisen #3: Hvordan Solidaritetshuset blev til #4: Fighters+Lovers – Hvor blev den provokerende aktivisme af?

  Last month in Cape Town we encountered many very different conversations, some part of the official program and others orchestrated by ourselves. The general podcast about the festival is bilingual, while the two conversations are in English. Shubnum Khan from Durban in South African. Her most recent book is "The Lost Love of Akbar Manzil"   Karen Jennings from Cape Town in South African. Her latest book is "Crooked Seeds"

  Vi er nu på vej til Open Book Festival i Cape Town. Sidste års festival var en succes. Den imponerede med sin intime og inderlige stemning og tilbød vigtige bøger til at forstå det sydafrikanske samfund her 30 år efter afvikling af apartheid. Derfor ser vi frem til dette års festival med spænding. En reportage fra festivalen forventes at være klar tirsdag den 1.oktober, men allerede her i september vil der være samtaler med tre af festivalens forfattere. Som optakt kan man genhøre reportagen fra sidste års festival...         ... eller lytte til en samtale om litterære byer: mapping literary cities

  Sydafrika udsat for kolonialt tankespind I dag er der valg i Sydafrika, onsdag den 29.maj. Den begivenhed opfattes af nogle medier i Danmark som karismatisk, og derfor har de i den seneste tid lige pludselig gerne villet skriver om Sydafrika, selvom de aldrig ellers gør det eller i hvert fald ganske sjældent. Det særligt spektakulære ved dette valg er at ANC måske for første gang ikke vil opnå absolut flertal i parlamentet.   Vestlige mediers forvrængede billeder De mere velinformerede læsere vil måske undre sig og indvende at det ikke er valget her i 2024, der er den vigtige begivenhed, men det faktum at Sydafrika kan ”fejre” 30-året for afviklingen af apartheid, sat i gåseøjne fordi der måske ikke er så meget at fejre … eller som en succesfuld bekendt i den sydafrikanske filmindustri sagde til mig i februar måned, da jeg sidst var i Sydafrika, ”the rainbow is no more”, med reference til Nelson Mandelas branding af Sydafrika som regnbuenation. De velinformerede har fu...

  Helen Teede friom Zimbabwe represented in Cape Town Art Fair by First Floor Gallery in Harare        INTRODUCING SEASON 6: Two conversations mark the beginning of Season 6 from Foreignness and Friendship. We have been in Cape Town to continue the investigation of how textile is transforming the idea of contemporary art. In the first conversation White African speaks to Laura Vincenti, the director of Cape Town Art Fair. During the conversation they discuss the idea of Africa og how it is used in an awkward way. The art fair in Cape Town wants to perceive art as art no matter from where it originates - we also do not talk about European art. Morten Ranum continues his questioning of how textile are transforming our perception of contemporary art, but in Cape Town he also encounters the gallery Art Formes, which is concentrating on clay - a material with a divers tactility. They deliberately talk about clay, not ceramics.        In...

  Her en fortælling fra midten af den kontinentale fornuft. I Lagos bliver jeg mindet om gamle Kampala selvom jeg bestræber mig på ikke at sammenligne. Alligevel slår den tanke ned – som med lynets hast – at der måske er en mere direkte forbindelse mellem øst og vest, end der er mellem nord og syd. Nigeria spiller en ikke uvæsentlig rolle over alt på kontinentet, når mennesker forklarer, hvem de er. Alligevel bør Lagos have lov til at være sig selv, selvom det er svært ikke at overveje, hvad byen har tilfælles med Kampala, Nairobi, Lilongwe og Dar es-Salaam ... læs hele essayet på Solidaritet. Eller lyt til podcast om festivalen: ...og interview med festivalleder Lola Shoneyin:

      I september sidste år deltog jeg i bogfestivalen Open Book i Cape Town. Her den skrevne version af mine oplevelser - med tre boganbefalinger. Den findes også en audio version, jf. link i artiklen. Tre stykker nødvendig læsning for at forstå nutidens Sydafrika I begyndelsen af september hvert år afholdes Open Book Festival i Cape Town. Den blev sidste år afviklet som fysisk festival for tiende gang, og har således overlevet pandemien – og bestemt med maner. Jeg nævner her tre ”must-read”, hvis du ønsker at forstå Sydafrika, og hvor kort afstand der fortsat synes at være til apartheid-tidens grusomheder ... læs hele artiklen på Solidaritet . Eller lyt til Foreignness and Friendship:

  Cubana Hut & Grill søndag aften Efter den første uge i Lagos - hvoraf vi fortrinsvis har opholdt os i bydelen Ikeja - må vi nok alligevel indrømme at en hel del sikkerhedsforanstaltninger er relevante og nødvendige. Derfor er det danske UM's rejsevejledning måske alligevel ikke helt ude i skoven. Umiddelbart vil alle som vi spørger og rådfører os med lokalt fortælle at Lagos er meget sikker og tryg, men gået lidt mere på klingen med konkrete spørgsmål om sikkerheden bestemte steder, får piben en lidt anden lyd. Ikeja er meget sikkert at bevæge sig rundt i, også om aftenen, men der er alligevel steder i Ikeja, hvor vi ikke bliver anbefalet at tage hen alene.  Den aften vi havde besluttet os for at tage til New Afrikan Shrine (som også kaldes for Felas Place) gik det store maskineri i gang, da vi nævnte det for Janet, en af pigerne i receptionen på hotellet. Hun fik straks organiseret det sådan, at en af hotellets medarbejdere som ikke var på job den aften gjorde os følges...

På DR's hjemmeside står der, at man skal forstille sig sig internettet uden google eller andre søge værktøjer, hvis man vil forstå hvad Lagos er for en by. Det lyder jo fantastisk - næsten som at vende tilbage til begyndelsen med kort og kompas. Det er alligevel med ængstelse i kroppen at jeg begiver mig afsted. Måske ikke upåvirket af Udenrigsministeriets rejsevejledning ti Nigeria, hvor de i meget aggressiv sprogbrug anbefaler ar aflyse alle ikke nødvendige rejser - også til Lagos - begrundet i terror, kidnapninger og kriminalitet. Den festival som er formålet med min rejse til Nigeria synes anderledes rolig.  Derfor er jeg med ro i sindet taget til Lagos alligevel. Vel ankommet får jeg fra alle sider at vide at Lagos er meget chilled. Derfor kan jeg ikke undlade at tænke på, hvor UM får sine informationer fra. Jeg accepterer, at rejsevejledninger nødvendigvis skal domineres af en vis form for konservatisme, men hvor er proportionerne. Efter nogle dage i Lagos forstærkes kun forn...