Lagos - en enorm plamage af urban struktur

På DR's hjemmeside står der, at man skal forstille sig sig internettet uden google eller andre søge værktøjer, hvis man vil forstå hvad Lagos er for en by. Det lyder jo fantastisk - næsten som at vende tilbage til begyndelsen med kort og kompas.

Det er alligevel med ængstelse i kroppen at jeg begiver mig afsted. Måske ikke upåvirket af Udenrigsministeriets rejsevejledning ti Nigeria, hvor de i meget aggressiv sprogbrug anbefaler ar aflyse alle ikke nødvendige rejser - også til Lagos - begrundet i terror, kidnapninger og kriminalitet. Den festival som er formålet med min rejse til Nigeria synes anderledes rolig.  Derfor er jeg med ro i sindet taget til Lagos alligevel. Vel ankommet får jeg fra alle sider at vide at Lagos er meget chilled. Derfor kan jeg ikke undlade at tænke på, hvor UM får sine informationer fra. Jeg accepterer, at rejsevejledninger nødvendigvis skal domineres af en vis form for konservatisme, men hvor er proportionerne. Efter nogle dage i Lagos forstærkes kun fornemmelsen af proportionsforvrængning, men egentlig er et tilfældig lands regeringsbureaukrater ikke, hvad jeg har på sinde. 

Temperaturen ligger pænt i begyndelsen af de 30 grader, og det er jo ikke så galt, men det er en meget fugtig varme, som får det hele til at minde om en sauna - undtagen de dage hvor Lagos overmandes af hård og langvarig regn (jf. fotografiet overfor). 

Allerede på Dag 1 er hjemmekontoret "up and running". Mange gør sig ofte morsom bemærket på mine vegne over alle de ting som jeg medbringer mig på mine rejser, men intet bør overlades til tilfældet. Alt er nødvendigt - ingenting ville ske uden det mobile kontor. En eller anden tænker måske hvordan både John Keats og Mohamed Mbougar Sarr kommer ind i billedet? Jeg kan kun sige, at alt har sin faste plads og betydning. 

På Dag 2 i Lagos afholdes pressekonference, hvor næste uges bogfestival bliver præsenteret af festivalens grundlægger og leder Lola Shoneyin, som udover at være festivalarrangør også er nigeriansk digter og forfatter. Bedst kendt for romanen "The Secret Lives of Baba Segi's Wives" (2010). Til pressekonferencen sekunderes hun af en repræsentant for festivalens vigtigste sponsor - Sterling Bank. 

Shoneyin tegner en smukt billede af en succesfuld festival, der formår at tale i øjenhøjde med sin befolkning - en befolkning som har forstret en hel del vellykkede forfattere, hvoraf kun nogle få er internationale kendte, mens de fleste kun vil være bekendte for nigerianere i Nigeria. Festivalen er ikke sat i verden for at nævne de allerede kendte forfattere, og derfor vil der i festivalens program sandsynligvis kun være en enkelt forfatter som et dansk publikum ville kunne nikke genkendende til - den zimbabwiske romanforfatter Petina Gappah. Derimod er formålet med festivalen at tilbyde et hjem for nigerianske forfattere og også for forfattere fra andre afrikanske lande - et hjem der hvor de hører til og hvor de indforstået kan have samtaler med hinanden, om forhold som vedrører dem - uden at skulle behøve at oversætte og forklare sig.

Festivalen holder til i Ikeja, som er et meget stilfærdigt og roligt område af Lagos. Det er derfor også her, at jeg har indlogeret mig for at gøre det hele så logistisk enkelt som muligt. Ikeja er hjemsted for den bedrestillede middelklasse. Det er ikke som sådan et meget eksklusivt kvarter, men her er en stor grad af sikkerhed og tryghed. De virkelig rige bor på Lagos Island, som ligger mod sydøst, men også ude på halvøen Lekki.

Ikeja er på mange måder et underligt sammensat kvarter, som virker meget lokalt og bestemt ikke præsenterer sig som særlig eksklusivt. Der er fornemme, store og nye byggerier - der som oftest er store hoteller eller banker, men også velhavende boligkomplekser beskyttet bagved mure og stærkt bevogtede sikkerhedsporte. Hvorimod kvarteret udenfor murene består af grusveje med små trækonstruktioner hvorfra der sælges frugt og andre af hverdagens fornødenheder. Kontrasten er slående, og der gives indtryk af en meget provinsiel stemning. De meget forskellige vilkår for menneskers hverdag synes at leve side om side.