A woman's touch
In a rare moment I come close enough to a woman to feel something again. Here is a memory from a September afternoon. It is when the slightest touch brings you further into exstacy than the wildest orgasm.
Jeg tænker på en kvinde. Alt er som forandret efter at have været sammen med hende. Der er forskel. Jeg havde glemt, hvordan det føltes. Blot at kysse hende på ryggen var alt nok – som en orgasme dybt inde i en kvindes kusse med min tunge forsvundet i mørket. Det er dejligt igen at føle noget virkeligt.
Alligevel er jeg altid interesseret i den næste smukke kvinde, jeg ser. Jeg er dem alle taknemmelige. De har lært mig alt, hvad jeg ved.
Bagefter siger hun: ”Thank you for your kindness”. Var det dét, jeg var. Kind. Hun siger, at jeg var venlig. Det betyder ikke det samme. But I was kind. Jeg husker ikke at have været langsom på præcis den måde før. Det hedder det ikke. Det hedder tålmodig, men tålmodig er noget andet. Den stille og forsagte langsommelighed, hvormed vi forsigtigt kom tættere på hinanden var for mig bedre end et hvert tænkeligt klimaks. Jeg troede ikke det ville ske.
Første gang jeg let berørte hendes knæ med mine højre hånd kiggede hun køligt på mig. Det var kun et kort glimt. Hun syntes ikke om min tilnærmelse. Det kom bag på hende, fordi der indtil videre ikke var noget intimt imellem os. Vores samtale var høflig. Min berøring faldt på et tidspunkt, hvor vi næsten ikke talte sammen. De lange pauser var ikke naturlige, men jeg forsøgte derimod at fylde tiden ud for at bevare illusionen om de næste skridt.
(skrevet 12. september 2015)
Jeg tænker på en kvinde. Alt er som forandret efter at have været sammen med hende. Der er forskel. Jeg havde glemt, hvordan det føltes. Blot at kysse hende på ryggen var alt nok – som en orgasme dybt inde i en kvindes kusse med min tunge forsvundet i mørket. Det er dejligt igen at føle noget virkeligt.
Alligevel er jeg altid interesseret i den næste smukke kvinde, jeg ser. Jeg er dem alle taknemmelige. De har lært mig alt, hvad jeg ved.
Bagefter siger hun: ”Thank you for your kindness”. Var det dét, jeg var. Kind. Hun siger, at jeg var venlig. Det betyder ikke det samme. But I was kind. Jeg husker ikke at have været langsom på præcis den måde før. Det hedder det ikke. Det hedder tålmodig, men tålmodig er noget andet. Den stille og forsagte langsommelighed, hvormed vi forsigtigt kom tættere på hinanden var for mig bedre end et hvert tænkeligt klimaks. Jeg troede ikke det ville ske.
Første gang jeg let berørte hendes knæ med mine højre hånd kiggede hun køligt på mig. Det var kun et kort glimt. Hun syntes ikke om min tilnærmelse. Det kom bag på hende, fordi der indtil videre ikke var noget intimt imellem os. Vores samtale var høflig. Min berøring faldt på et tidspunkt, hvor vi næsten ikke talte sammen. De lange pauser var ikke naturlige, men jeg forsøgte derimod at fylde tiden ud for at bevare illusionen om de næste skridt.
(skrevet 12. september 2015)
Comments