Dar Es Salaam, live II: Indian Clubbing

I was a few month ago in Tanzania to media cover the Busara Festival in Zanzibar. Before going to the island I had a couple of days in Dar. I have earlier promised to text you about things of importance, and there is a club that I cannot get off my mind. I will still not reveal any pictures (may instagram rest in peace), because they would not make you see what I see, not that I see something extraordinary, but I see what I see and you have your own eyes. The Indian Club is called Salaam Bombay and located in Ssasini Peninsula if you want to see for yourself. It is on the borderline between dating, prostitution and something else.

Jeg er i Dar i ikke særlig mange dage og har ikke været i Dar siden 2010. Derfor er jeg ikke helt tunet ind på, hvor jeg bør gå hen. Jeg linker op med en bekendt. Faktisk kender vi ikke hinanden, men jeg kender en som kender ham. Det er tilstrækkeligt.

Vi mødes på Slipway Waterfront på den yderste spids af Ssasini. Det passer heller ikke. Jeg ved ikke hvorfor jeg lige pludselig har så svært ved at være præcis. Vi mødtes i indkørslen til Slipway Waterfront, fordi jeg ankommer meget sent. En anden dårlig vane jeg har udviklet. Ordet udvikling og udvikle forsøger jeg ellers at undgå som en del af mit ordforråd. Det viser sig at være meget vanskeligt. I modsætning til mange andre mener jeg, at det er et problem.

Næste stop er English Pub. Det er et brand der ikke er til at tage fejl af, og det går aldrig galt, ligegyldig hvor i verden man befinder sig. Her kommer ret mange forskellige mennesker. Kinesere og andre asiater. Sydafrikanere. Europæere. Tanzanianere og andre afrikanere. Bemærk, at sydafrikanere står for sig selv, sådan som de selv opfatter sig, som nogen der tager til Afrika når de rejser over grænsen til deres nabolande. Vi drikker vel 3 øl. I den tid ser jeg adskillige tanzanianske kvinder, alle meget velklædte og smukke, gå efterfuldt af en hvid mand der ser ud til at han er klar til at møde de omkostninger som samværet med hende har.

Vi beslutter, at vi kan godt kan klare en øl eller to mere. Q-Bar bliver bragt på banen, men jeg kan ikke skjule, at jeg har været der før. Selvom det er længe siden, er jeg sikker på det ikke har ændret sig. Da jeg var der, blev jeg overfaldet af et par ludere, der mente at have set mig i Kampala, og den ene af den forekom også bekendt. Som en jeg havde set på diverse barer i Kampala. Det har altid været en offentlig hemmelighed, at de piger cirkulerer rundt i Østafrika. Nogle gange er deres situation for svær, fordi de bliver kendt af alle enhver, hvilken gør business vanskelig. Så er det tid til at flytte sig. Efter 2-3 måneder kommer de så måske tilbage og starter forfra i håb om at gammelt fjendskab er glemt.

Mine reservationer over for Q-Bar medførte, at ”The Indian Club” blev bragt på banen. Jeg vidste ikke noget om den, men da jeg ikke havde været der før, så var jeg meget interesseret.

Vi ankommer og stedet synes ikke af meget, men det er der mange steder, der ikke gør. Inden for er der ret mørkt og dunkelt. Vi går ovenpå og sidder på balkonen for at kunne bevare overblikket. Der er et dansegulv, som fylder det meste. Bagved er der en lille scene. På dansegulvet er der kun meget unge kvinder. Alle af indisk udseende. De danser i en slags formation. Nogle få danser virkelig godt, men de fleste kun middelmådigt. Derimod er de alle kønne og smukke. Dragende, yndige og lokkende. Men også så unge at de måske ikke opdager den større sammenhæng, bortset fra sikkert den naive lille piges fascination af at blive kigget på af mænd. Ikke altid noget godt udgangspunkt for et lykkeligt liv, men lykke er nok ikke det første, hun tænker på om morgenen, når hun er danser i en natklub.

Rundt om dansegulvet er der placeret borde med stole. Der er en behørig og skarp grænse mellem dansegulvet og publikum. Det er kun tilladt at kigge på kvinderne. Aldrig røre dem, endsige overhovedet betræde dansegulvet. De fleste af mændene rundt omkring i mørket er inderne, og nogle af dem sidder centralt placeret – tæt på dansegulvet. Ind imellem er der et par af kvinderne der danser tæt og opfordrende lige foran et par mænd eller en enkelt mand. De henvender sig direkte til ham, fordi han har bedt om det – mod betaling. Vi andre der blot betragter det hele på afstand sidder ovenpå. Der er en balkon hele vejen rundt om dansegulvet, så man kan vælge sin foretrukne vinkel til dansegulvet nedenunder.

Løbende gennem aftenen spekulerer jeg på, hvad som egentlig foregår her. Det fremstår på mage måder som prostitution, men hele atmosfæren er meget pæn og næsten uskyldsren. Jeg får at vide at for en høj pris, kan man få en af kvinderne alene, hun vil give et show tiltænkt kun dig. Det skinner igennem, at det er langt udenfor min formåen. Derfor spørger jeg aldrig til prisniveauet. Det står mig ikke helt klart, hvad et individuelt show består i.

Det lyder unægtelig som en slags ”prostitution light”, men spørgsmålet er altid, hvor grænsen går mellem dating og prostitution. Begge dele indeholder muligheden for match making. Nuvel, hvis en mand betaler up front for en kvindes selskab, da vælger kvinden først og fremmest pengene og ikke manden. Men der er sikkert mange mænd gennem tiden, der har stillet sig selv spørgsmålet hvori forskellen faktisk består, når de opdager trækket på deres betalingskort efter en aften i byen. Har aftenens kvindelig selskab valgt ham eller de drinks med mere han har ladet komme i en lind strøm?

Indtrykket efter en aften og nat i Salaam Bombay bevæger sig langs de samme linjer. Her kommer også mange mænd for at tjekke kvinderne ud – og måske indgår det i hans overvejelser om en kommende partner.

I mørket på en natklub som Salaam Bombay kan der foregå mange ting. Stedets underspillede atmosfære giver et frirum. På et tidspunkt kommer en gruppe kvinder ind og sætter sig nedenunder i lidt afstand fra dansegulvet. De synes ikke at være interesseret i, hvad der sker på dansegulvet, eller hvad der ellers sker omkring dem. Derimod er de meget interesserede i hinanden. De begynder efter kort tid at danse med hinanden blandt stolene, hvor de sidder. Det kunne måske have gjort hvor som helst i Dar Es Salaam, men de har valgt at søge skjul på Salaam Bombay. Natklubben er populær blandt homoseksuelle i Dar Es Salaam. De ankommer ofte lidt sent på natten. Her kan lesbiske kvinder være i fred for mandligt anmassende adfærd, fordi alles opmærksomhed er rettet mod dansegulvet – ikke mod et skjult sted i mørket. Og de indiske mænd her er for øvrigt kun interesserede i indiske kvinder. Derfor er gruppen af tanzanianske kvinder luft for dem.

Homoseksualitet er som overalt i Østafrika stærkt tabuiseret i Tanzania...