Sauti za Busara I: preparations
I am currently in Tanzania for the Busara Festival in Zanzibar. Therefor I am texting you about what I see, though there will be no pictures, because they would not make yiu see what I see, not that I see something extraordinary, but I see what I see and you have your own eyes. I am not good at preparations and long time in advance planning. Though there are circumstances that will force me to do so. Like getting a place to sleep in a rather small town during a festival week. I began ONE month in advance and that was almost too late.
I 10 år har der været en musikfestival i Stone Town. Først i år lykkes det mig at komme til den. Måske er der ikke den store forskel på de få andre gange jeg har været i Dar Es Salaam. Og, dog! Jeg er blevet tvunget til at planlægge mere og ikke mindst tidligere. Faktisk plejer jeg sjældent at planlægge noget særligt og selvfølgelig var jeg lidt sent ude. Det har faktisk været svært at finde et hotel i Stone Town en måned før! Da jeg næsten havde givet op 1,5 uge før afrejse og havde indvilget i at bo langt udenfor byen 3 af dagene (festivalen varer i 4 dage), så fik jeg pludselig tilbudt 3 forskellige muligheder, såvel hotel som privat indkvartering.
Hvad angår korrespondancen med festivalen, er den gået meget glat og effektiv. En hurtig proces med akkreditering, selvom jeg faktisk kom for sent til deadline. Og alle de interview jeg har bedt om gik igennem uden tøven.
3 dage før afrejse springer en ”bombe”. En bekendt og veninde, digterkoillega er død, Annette Steinhardt. Hun havde været i Ghana. Undervejs havde hun været lidt syg ind imellem, men ikke nok til at lade alarrmklokkerne ringe.''
Hjemkommet har hun et arrangement på Christinia lørdag aften og om tirsdagen dør hun på Rigshospitalet af en meget aggressiv malaria. Jeg er i chok. Især fordi det er få dage før jeg skal sætte mig i flyveren mod syd. Ikke til Ghana godt nok. Jeg tør næsten ikke fortælle det til nogen. Om fredagen når jeg at tage til reception i Gallery Boheme som ejes af Cristina Canzella som har kendt Annette hele livet. Det er godt at tale med Cristina om Annette, men det er stadig helt uforståeligt for mig. Annette efterlader sig en datter der endnu ikke er fyldt 18 år. Det erkomplet vanvittigt, sindssyg og uretfærdigt.
Nu er jeg i Dar. Et hvert tegn analyseres og registreres. Den svageste antydning af hovedpine eller svimmelhed og jeg tænker på Annette. Livet er skrøbeligt.
Comments