Kontinental brutalisering
Thomas Bobergs 450 sider lange bog ”Africana” kradser lige nøjagtigt i overfladen, mens den halser videre til nye steder og andre mennesker. Den bringer ikke på nogen måde læseren bare i nærheden af den vilde, flimrende og sansemættede roman om kontinentet, som den postulerer at være. Denne artikel er en udvidet udgave af min tidligere bogpost fra marts måned om debatten om Africana. Nu har jeg integreret en egentlig anmeldelse af bogen. Der er gået et antal måneder fordi jeg gerne ville gøre mig fri af debatens virak, så jeg kunne forholde mig til bogen alene, hvilket imidlertid ikke har kunnet lade sig gøre. En forkortet udgave af denne artikel - uden mine egne rejseerfaringer - er publiceret via Mediehuset Solidaritet: https://solidaritet.dk/ ”Africana” udkom den 6. marts 2019 på Gyldendal og bliver betegnet som rejseroman. I romanen følger vi Boberg på rejser til Etiopien og Gambia fra 2013-18 sammen med kæresten Rebecca og andre rejsekammerater. Mange...