1000 centrifugale spiraler med frygt
Vi har tidligere på sommeren anmeldt den danske oversættelse af Olivia Wenzels bog ”1000 Serpentiner Angst”. Den 27.august var der premiere på teaterversionen af romanen på Maxim Gorki Theater i Berlin. Forestillingen vil i efteråret kunne opleves i andre tyske byer. Læs reportage om Olivia Wenzels besøg i Aarhus i juni måned Den tyske forfatter, musiker og teatermennesket Olivia Wenzels roman handler om en sort kvinde, der er vokset op i det tidligere Østtyskland. En stor del af bogen former sig som en dialog mellem hovedpersonen og en anonym stemme, der stiller hende spørgsmål. Nogle gange fremstår det som et forhør, andre gange er stemmen nysgerrig. Fortælleren svarer ikke altid på de stillede spørgsmål, og derfor må man snarere opfatte det som parallelle spor, der fortæller hårde og smertelige erfaringer med at vokse op som sort i en hvid verden – og i et Tyskland, hvor opdeling i øst-vest fortsat spiller en aktiv rolle. Romanen er ikke kun dyster og deprimerende, ...