I Sydafrika kan ingen sætning udtales uden antydning af race: I roklubben, supermarkedet og på restauranten suges vi magnetisk ind i vores egen race i Sydafrikas stadig opdelte samfund.

 

Hver eneste dag får jeg kastet racemæssige stigmatiseringer i ansigtet. I East London er det altid en hvid man, jeg tilfældigt falder i en samtale med, om end jeg forsøger at modvirke, at race og hudfarve skulle gøre en forskel.

Min familie er sort, selvom jeg ikke tænker på det. Kun når min kone bruger vendinger som ”black families” og ”black culture”, vågner jeg op. Jeg beder hende være konkret, men hun fastholder, at forskellene eksisterer, og jeg kan ikke indvende noget, hvorefter jeg refererer til den amerikanske forfatter Ta-Nehisi Coates bog ”Between the World and Me”.

Bogen er skrevet som et brev til Coates’ nu næsten voksne søn. Coates’ egen far var et aktivt medlem af ”De Sorte Pantere”, og han voksede op i et sort, stærkt politiseret miljø i Philadelphia. Opvæksten var domineret af frygt, vold, korporlig afstraffelse og et indædt had til hvide mennesker. Coates viser, hvordan frygt gennemsyrede alt.

Der er et interessant sammenfald mellem de sortes vilkår i USA og udviklingen i Sydafrika. Eller måske er kampen for sortes frihed og rettigheder bare ikke nået særlig langt, fordi der står nogle grundlæggende forhold og interesser i vejen.

Coates vil forklare sin egen opvækst og forberede sønnen på, hvordan verden reagerer på en ung sort mand. Undervejs indser han, at han befinder sig i et dilemma. Hvis han understreger forskellen på at være sort og hvid i USA, medvirker han til at fastholde racemæssige uligheder og konflikter. Men hvis han undlader det, frygter han for sin søns sikkerhed og vil bebrejde sig selv, hvis sønnen en dag bliver skudt af en hvid politibetjent.

I Sydafrika befinder jeg mig i Coates’ dilemma. Vi må tage hensyn til racemæssige forskelle, fordi de eksisterer, men derved fastholder og vedligeholder vi dem. Min kone og jeg er konstant fanget i spørgsmål om race, fordi det er et uomgængeligt vilkår for vores tilværelse. Hun voksede op under apartheid, og racemæssig adskillelse og racekonflikt løber i hendes blod. Hele hendes omgangskreds er steget op i samfundets rækker som eksempler på en privilegeret sort middelklasse.

Læs videre på Globalnyt: 
https://globalnyt.dk/i-sydafrika-kan-ingen-saetning-udtales-uden-antydning-af-race/

Artiklen findes i forskellige længder. Her via overstående link findes den korte version, som fik lov til at komme gennem nåleøjet hos Globalnyt. Antydning af race er nok et mildt ord. En længere version kan læses længere nede på eller inde i denne blog: http://thewhiteafrican.blogspot.com/2021/05/apartheid-er-en-fortsat-virksom.html