White African

In a rare moment I come close enough to a woman to feel something again. Here is a memory from a September afternoon. It is when the slightest touch brings you further into exstacy than the wildest orgasm.  Jeg tænker på en kvinde. Alt er som forandret efter at have været sammen med hende. Der er forskel. Jeg havde glemt, hvordan det føltes. Blot at kysse hende på ryggen var alt nok – som en orgasme dybt inde i en kvindes kusse med min tunge forsvundet i mørket. Det er dejligt igen at føle noget virkeligt. Alligevel er jeg altid interesseret i den næste smukke kvinde, jeg ser. Jeg er dem alle taknemmelige. De har lært mig alt, hvad jeg ved. Bagefter siger hun: ”Thank you for your kindness”. Var det dét, jeg var. Kind. Hun siger, at jeg var venlig. Det betyder ikke det samme. But I was kind. Jeg husker ikke at have været langsom på præcis den måde før. Det hedder det ikke. Det hedder tålmodig, men tålmodig er noget andet. Den stille og forsagte langsommelighed, hvormed vi forsigti...

I was a few month ago in Tanzania to media cover the Busara Festival in Zanzibar. Before going to the island I had a couple of days in Dar. I have earlier promised to text you about things of importance, and there is a club that I cannot get off my mind. I will still not reveal any pictures (may instagram rest in peace), because they would not make you see what I see, not that I see something extraordinary, but I see what I see and you have your own eyes. The Indian Club is called Salaam Bombay and located in Ssasini Peninsula if you want to see for yourself. It is on the borderline between dating, prostitution and something else. Jeg er i Dar i ikke særlig mange dage og har ikke været i Dar siden 2010. Derfor er jeg ikke helt tunet ind på, hvor jeg bør gå hen. Jeg linker op med en bekendt. Faktisk kender vi ikke hinanden, men jeg kender en som kender ham. Det er tilstrækkeligt. Vi mødes på Slipway Waterfront på den yderste spids af Ssasini. Det passer heller ikke. Jeg ved...

I have been in Tanzania for the Busara Festival in Zanzibar. Therefor I am telling you what I see, but I will show no pictures, because they would not make you see what I see, not that I see something extraordinary, but I see what I see and you have your own eyes. The festival is over and have taken to boat til Pemba Island. A place I have wanted to go for more than 10 years. Jeg er nået til Chake Chake på Pemba Island. Byen er øens hovedstad, selvom det ikke lige er det indtryk man får. Jeg indlogerer mig lidt nord for byen på Hamisa Village Hotel. Det er under konstruktion, og det har det været i 4 år, så hvis du kommer dertil i løbet af den næste 5-10 år er de måske færdige. Det består af en samling af små huse med to værelser i hver med egen indgang. Den ene af de aftener, hvor jeg er der, er der også ankommet en velpolstret mand i sin Landrover. Han står lænet op ad sin bil i bar overkrop mens han ivrigt taler i telefon. Da kan synes tralvt optaget af sin samtale hilser jeg ...

1/10 Jeg har altid kravlet langs væggene. Her fandt jeg lufthuller der gav mig anledning til at trække vejret frit. Det er ikke til at vide hvorfor det ikke var nok at gemme mig i et mørkt hjørne. Her kunne jeg have levet et afdæmpet og behageligt liv. [her i oktober forsøger jeg at samle tankerne om det vigtigste af alt, at skrive den eneste bog jeg behøver at skrive, derefter vil der ikke være mere at gøre, jeg kan gå tilbage i mit skjul og elske den eneste kvinde i verden, indtil da må jeg lide og kun ordenes konstante strøm vil lindre min smerte] 2/10 Det var ikke med vilje. Jeg havde ikke haft nogen plan. En aften meget sent så jeg op på en helt klar stjernehimmel. Da gik det op mig at jeg ingenting forstod. Jeg anede endnu ikke hvilke brutale konsekvenser det senere ville få. [i oktober vil jeg samle tankerne om min egen opløsning, min foretrukne aktivitet, at rejse på tværs af verden har vist sig at få utilsigtede konsekvenser, jeg er gået i stykker forsvundet - ja, bl...