Posts

Showing posts from October, 2021

"Magisk realisme" er et fatamorgana i ørkenen: magiske og fantastiske elementer hos udvalgte danske, argentinske og mexicanske forfattere

Image
Dette essay har været afholdt som foredrag i dansksproget session om forholdet mellem Danmark og den spansksprogede verden på ” Festival de Literatura de Copenhague” den 29.september 2021, Søndre Campus ved Købehavns Universitet.  De argentinske og mexicanske forfattere, som bliver omtalt i essayet tilstræber ikke at give noget repræsentativt billede, men de er valgt fordi de er blevet oversat til dansk inden for de sidste 5 år og udgivet på et af de store og dominerende forlag i Danmark. Heller ikke de danske forfattere tilstræber noget dækkende billede af dansk litteratur, men de er nævnt her, fordi deres bøger og måde at skrive på minder om eller relaterer sig til de nævnte argentinske og mexicanske forfattere.   Den konkrete anledning til at diskutere magisk realisme er, at fænomenet dukkede op i en usædvanlig sammenhæng – under den nyligt afholdte og årligt tilbagevendende latinamerikanske filmfestival i juni 2021 hos Cinemateket i København. Magisk realisme er ellers kun