White African

   DAKAR -  DAG III Jeg bruger denne mandag til at vandre rundt i kvarteret hvor jeg også bor - i Ngor Almadies. Søndag passerede i næsten ubemærkethed, men jeg sad og kiggede ud over havet og øen Ngor. Imens drak jeg en tonic og spiste to  lidt for tørstegte fiske filetter. Det er stadigvæk tidligt på formiddagen. Temperaturen er endnu ikke steget og der er en friskhed i luften. Jeg beslutter mig at stå tidligt op de kommende dage. På et tidspunkt efter at have passeret en Shellstation vikles jeg ind i et system af nogle meget smalle gader. Det minder mig lidt om den gamle bydel i Mombasa. Jeg er hele tiden i tvivl om jeg er på vej ind gennem en privat indgang til en bygning. Ind imellem stopper jeg op og overvejer om jeg bør fortsætte eller vende om og tage en anden passage.  Ligeså hurtigt som jeg blev hvirvel ind i vrimlen, står jeg nu et mere åbent sted. Jeg bliver mødt af en overdækket rød løber, men scenen er forladt og møblerne ligger hulter til bulter. Måske er det efterladens

DAKAR - DAG I Der er den sandsynlighed at jeg kommer til at formulere mig en kende arrogant. Det kan ikke udgås når man står i en lang kø i Københavns Lufthavn og kigger rundt på alle de andre rejsende og overvejer hvem de er og hvor de skal hen og hvorfor. Hvor skal de rejse hen og hvad bidrager deres rejse til? Det er underforstået at min egen er meget vigtig. Jeg kommer til at savne pandemien, hvor der var bedre plads til armbevægelser. Det er her i den sidste sætning at arrogancen spirer frem! Jeg fanger mig selv i en tanke. Hvor jeg hader de andre. De som rejser men bare er parasitter uden at bidrage med noget. Lufthavnene er fyldt med dem. Vores "grace" periode er ovre. Jeg vil have pandemien tilbage. Nu står vi i lange køer, men hvad er formålet?  I flyet sidder en pilot i civil og taler med et amerikansk par. Hvorfor taler amerikanere så grimt? Det lyder som om det er med vilje - de giver indtryk af at de lider, men vi ved godt at de ikke kan gøre for det.  En overfyl