Posts

”Privilege is an Aggressive form of Amnesia”     I denne tid opstår ny information om verden. Jeg modtager det direkte i mit feed om morgenen. Det betyder ikke at verden forandrer sig, men jeg får nye venner, og de, jeg allerede havde viser nye sider af sig selv. Mest gode sider.   En af de mange morgener møder jeg Elisa Gonzalez, som ved meget om polsk poesi, selvom hun er inkarneret NewYork’er og har sine rødder i Las Americas.   Hun taler om en polsk digter som jeg ikke kender og hvis navn jeg allerede har glemt om end det minder mig om en polsk humanist jeg engang arbejdede sammen med. Til sidst læser hun sit eget digt op. Det er et fejlslagent forsøg på at skrive om privilegium, men en enkel verselinje vil ikke igen forlade mig. Hun siger, at privilegie er en aggressiv form for hukommelsestab. Kun det menneske der har prøvet at miste forstår hvad det vil sige ikke at have. Jeg har levet længe med race og hudfarve som daglig påmindelse om privilegiets

Translation of South African poetry

Image
A few weeks ago I wrote a review of Koleka Putumas book “Collective Amnesia”. It was translated into Danish last year and published by the small press “Rebel With A Cause”. While I was reading the Danish version of the book I felt a disturbance. I wanted to go to the source – to read the original. But does the original exist? Isn’t everything just a copy of something else? It made me think about definitions of translation. For me a translation ought to be perceived as an independent piece of art. The transcript of text from one language to another is not a simple and innocent process. I reject the notion that a translated poem mirrors the original written poem, because a poem can only be written in another language through a transformation. But a successful translated poem has to be true to the intention of the poet and loyal to the language of the poem. What does this really mean? A translated poem must capture a similar bodily, psychological and linguistic sensation f

Kontinental brutalisering

Image
Thomas Bobergs 450 sider lange bog ”Africana” kradser lige nøjagtigt i overfladen, mens den halser videre til nye steder og andre mennesker. Den bringer ikke på nogen måde læseren bare i nærheden af den vilde, flimrende og sansemættede roman om kontinentet, som den postulerer at være. Denne artikel er en udvidet udgave af min tidligere bogpost fra marts måned om debatten om Africana. Nu har jeg integreret en egentlig anmeldelse af bogen. Der er gået et antal måneder fordi jeg gerne ville gøre mig fri af debatens virak, så jeg kunne forholde mig til bogen alene, hvilket imidlertid ikke har kunnet lade sig gøre.  En forkortet udgave af denne artikel - uden mine egne rejseerfaringer - er publiceret via Mediehuset Solidaritet: https://solidaritet.dk/ ”Africana” udkom den 6. marts 2019 på Gyldendal og bliver betegnet som rejseroman. I romanen følger vi Boberg på rejser til Etiopien og Gambia fra 2013-18 sammen med kæresten Rebecca og andre rejsekammerater. Mange anm